Ørslev historier

Lokalhistorie fra Ørslev Sogn pr. Vordingborg

Den grund som forsamlingshuset lå på var tidligere en del af en tofte som hørte til en af Ørslevs gårde. Gårdens bygninger lå på forsamlingshusgrunden og strakte sig også ind over den nuværende skoles område.

Da det i 1882 blev nødvendigt at ombygge gården, valgte den daværende ejer Jens Larsen at flytte den lidt uden for byen til dens nuværende placering.

Gården kendes i dag som Bakkegård og ligger lige bagved skolen. Udflytningen af ovennævnte gård betød at der nu var en velegnet plads centralt i byen lige op til Kirken og Kirkepladsen hvor man kunne bygge forsamlingshuset.

Man købte derfor et stykke af den tidligere gårdtofte af Jens Larsen og grunden fik matrikel 12e, hvilket den stadig har.

Handlen står opført således i realregistret: "Købekontrakt og skøde af 16. april 1889 og læst 26. feb 1890 fra J Larsen til Aktieselskabet Ørslev Forsamlingshus på matr No 12e."

På den resterende del af gårdtoften bag forsamlingshuset byggede man senere Ørslev skole.

Der er foretaget flere tilbygninger og ombygninger i husets historie. Det har indtil nu ikke været muligt at finde billeder der kan fortælle hvordan huset så ud i de tidlige år, men ved at studere forhandlingsprotokollen kan man få en fornemmelse af hvordan huset så ud helt fra begyndelsen.

Da huset blev bygget i 1889 var det i et plan og bestod af en stor sal med garderobe og galleri, en mindre sal, muligvis et mødelokale til bestyrelsen samt beboelse til bestyreren.

På grund af terrænets hældning var gulvet i den store sal sænket i forhold til resten af huset. Den lille sal stødte op til den store sal og gulvniveauet her var højere, hvorved den lille sal også kunne fungere som scene.

Omkring åbningen imellem den lille sal og den store sal, var der opbygget en portal, hvorpå der var skrevet: ”Lys over landet, det er det vi vil”. På hver side af den lille sal har der muligvis oprindeligt været 2 små rum, hvor det ene måske har været brugt som bestyrelseslokale.

Bagerst i bygningen var indrettet køkken og bolig for bestyreren. Det var den del af bygningen hvor der i nyere tid inden nedrivningen i foråret 2020 var indrettet anretterkøkken, mellemgang til lille sal og trapperum til 1. sal.

På gavlen ud mod Rynkebjerg hvor der var indgang ind til salen blev der kort efter indvielsen påbygget en træveranda og i 1891 fik den daværende bestyrer lov til at bygge en lille stald bagerst på grunden ved indkørslen til Lindholm.

Toiletforholdene var fra starten såkaldte retirader, dvs gammeldags lokummer i en træbygning adskilt fra selve huset. I 1919 iværksættes en større ombygning hvor førstesalen bygges på. Her indrettes bestyrerbolig og køkken og bestyreren og hans familie får derved formodentligt nogle bedre forhold end de hidtil havde haft.

Den næste tilbygning foregår i 1935, hvor man bygger til ved den vestlige gavl ud mod Rynkebjerg. Det er identisk med det lokale der inden nedrivningen var indrettet som depot for borde og stole. Oprindeligt fungerede det som indgangsparti og garderobe og ovenpå blev der indrettet en balkon med rækværk ud mod salen.

Allerede i 1937 går man i gang med den næste tilbygning. Ved den vestlige galv tilbygges en lille forsamlingssal samt moderne herre og dametoiletter.

Den sidste tilbygning foretager man i starten af 1980erne. D. 3. december 1981 udsteder kommunen byggetilladelse til et nyt indgangsparti med nye toiletter og garderobe, og byggeriet må formodes at gå i gang herefter. Ved samme lejlighed bliver toiletterne ved lille sal sløjfet og inddraget til depotplads.