Ørslev historier
Har du kendskab til Nørre Skovgårds historie. Har du billeder, dokumenter eller andet der kan bidrage til belysning af Nørre Skovgårds historie, så hører jeg meget gerne fra dig.
Henrik Sørensen
Matrikel no. 28, 29 og 30.
Nørreskovgård blev oprettet i 1868 ved sammenlægning af 3 fæstegårde.
Fæstegården på matrikel 28
Denne gård blev ved udskiftningen i 1782 af gårdfæsteren Lüdik Jacobsen flyttet ud til den placering hvor Nørreskovgård nu ligger.
Gårdens oprindelige placering i Ørslev er ikke påvist, men den må have ligget ved hjørnet mellem nuværende Svingkærvej og Bygårdsvej eller i den østlige udkant af byen.
Fæstegården på matrikel 29
Denne gård fik ved udskiftningen 1798 tildelt en jordlod nordøst for byen. Jordlodden blev benævnt "nr. 1 af de nye udflyttere."
Gården som hidtil havde ligget omtrent ved nuværende Rørkærvej nr 7. blev flyttet ud på jordlodden af daværende gårdfæster Lars Madsen.
Der er intet tilbage af denne gårds bygninger.
Fæstegården på Matrikel 30
Denne gård fik ved udskiftningen i 1798 tildelt en jordlod nord for byen. Jordlodden blev benævnt "nr. 2 af de nye udflyttere."
Gården lå oprindeligt ved Ørslevej 117 men blev efter udskiftningen flyttet ud på Jordlodden af daværende gårdfæster Jens Larsen.
Der er intet tilbage af denne gårds bygninger.